Træning

Fem ting, jeg har ændret ved min træning

Jeg har trænet fitness siden 2003. Crossfit siden 2010. I størstedelen af den periode er min viden om træning vokset, min styrke er gået op og ned, men mestendels øget, og mit tekniske niveau er blevet bedre og bedre. En ting der dog altid har været den samme, har været min grundlæggende tilgang til træning. Lige så længe jeg kan huske, har træning været noget fysisk, der handlede om at presse mig selv mest muligt til bedst mulige resultater. Det handlede om konkurrence, og selvom jeg altid har elsket at træne, var det forbundet med en vis følelse af pligt. Noget jeg først og fremmest skulle, og heldigvis (for det meste) også havde lyst til.

I dag er mange ting de samme som altid, men visse ting har ændret sig. Måske er det fordi, der kom to små kærlighedsklumper og stjal al min tid, måske er jeg bare blevet en gammel dame. I hvert fald – fem ting, der har ændret sig:

  1. Jeg træner ikke længere for at konkurrere med andre, men for min egen skyld. Konkurrenceelementet er der stadig, men jeg slås i langt højere grad med mig selv. Det handler om at investere MIN tid bedst muligt – få det meste ud af min egen indsats. Bevares, det ligger stadig dybt i mig, at jeg elsker at se mit navn øverst på en tavle, fordi jeg VANDT/var stærkest/hurtigst/mest udholdende, whatever, men jeg øver mig i at konkurrere med mig selv frem for alt.
  2. Jeg har fået enormt stor respekt for, hvad vejrtrækning betyder. Tidligere tænkte jeg slet ikke over den. Vejrtrækningen, altså. Jeg holdt faktisk vejret, når det blev rigtig tungt, spændte op i kæberne, prustede og skar ansigt. Præcis som alle wife beater pumperne nede ved håndvægts-racken i Fitness World (sorry not sorry!). I dag har jeg lært, at fokus på min vejrtrækning, en afslappet kæbe og en tanke ned i den muskel, der skal udføre arbejdet, faktisk kan øge min styrke og lade mig løfte tungere. Det handler om fokus, om at slappe af og spænde op de rigtige steder, og om at lukke andre tanker ude. Jeg hadede faktisk lidt at indrømme, hvor stor en forskel det her gjorde for mig, da jeg endelig fattede det…
  3. Jeg har stort set droppet alle de crazy, omend meget instagram-venlige psycho moves. De simple øvelser er altså ofte de bedste. Før var det meget noget med bulgarian split squat burpees på en bosu bold med en vægtskive mellem skulderbladene.. Nu laver jeg primært kombinationer af de helt grundlæggende, funktioneller øvelser som squats, lunges, planker, hop og forskellige løft. Jeg kan teknikken på rygradden og kan derfor hurtigere bygge vægt på og se resultater. Jeg synes stadig, det er skægt at eksperimentere og udfordre mig selv med et eller andet helt åndssvagt svært – men det er fordi, jeg er en nøøørd. Resultaterne kommer alt rigeligt af det andet.
  4. Træning er blevet noget ekstremt holistisk for mig. Dét her havde jeg så svært ved i starten… Det virker SÅ hokus pokus agtigt. Men altså – hear me out. Jeg har fundet en masse styrke i, at træning ikke kan isoleres til noget fysisk. Der er en grund til, at løbere siger, de “lige skal have clearet hovedet”, når de løber. Vores følelser og fysik hænger sammen. Jeg oplever fx nogle gange, at træningspas udvikler sig til både hysteriske grineflip og ustandselige tudeture. Det sker, når jeg fysisk presser mig selv derud, hvor jeg ikke længere er i stand til at holde på formerne, så følelserne får frit løb. Det betyder også, at det helt lavpraktisk kan lade sig gøre at træne sig i godt humør. Eller at træne negative følelser ud af kroppen. Smart!
  5. Jeg afslutter mine træninger med lige at “lande” – enten i form af en helt kort meditation eller som minimum nogle dybe vejrtrækninger. Jeg lukker øjnene, får styr på vejrtrækningen, samler mig selv om resten af dagen og mærker, hvordan jeg har det i lige præcis det øjeblik. Det tvinger mig til at være nærværende, hvilket jeg konstant øver mig i.

Jeg bliver nok aldrig specielt spirituelt anlagt. Det skulle da lige være, når jeg bliver en riiigtig gammel dame. Så kunne det måske være et sjovt alter ego at påtage sig.. Anyway! Jeg har virkelig aldrig haft specielt meget til overs for, når ting blev for spacey og hokus pokus. Jeg må bare sande, at noget af det, jeg engang ikke orkede, i dag giver mig en meget mærkbar fysisk effekt. Fx meditation og vejrtrækning… Og SÅ giver det pludselig mening alligevel. For resultater har jeg altså alle dage været glad for!

Møs!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: