Hverdag,  Træning

En helt (u)almindelig uge

Jeg tror sjældent, jeg har gennemgået så mange følelser på én gang, som jeg har, siden jeg skrev mit sidste indlæg. På den ene side ligner hverdagen fuldstændig sig selv med måltidskasser, hente/bringe, mødregruppe og for lidt søvn. På den anden side er der sket SÅ meget, og jeg har været en tur rundt i hele rutsjebanen. Her er the highlights.

Hvad er der sket siden sidst?

  • Mit firma er nu officielt en ting! AS Fitness ApS, sgu. Mit første CVR nummer. Og kommende momsregnskab – yikes! Jeg er pavestolt og føler mig lidt som en lille pige, der har stjålet sin mors stilletter for at lege voksen dame. Jeg er mere motiveret end nogensinde, og når jeg møder opbakning til mit lille projekt, bliver jeg fuldstændig blød om hjertet. Nurj hvor jeg glæder mig.
  • Det skrider fremad i garagen. Jeg har næsten bestilt alt udstyr på listen – som altså var liiidt lang. Nu er jeg vist nede på at mangle et stopur, et whiteboard og et vægur. Alt andet er enten allerede ankommet eller på vej med posten. Kettlebells i næsten alle størrelser, medicinbolde, slam balls, elastikker, sjippetov, battlerope, agility ladder, måtter, gulv og endnu flere labre ting. Kid in a candy store altså!
  • Jeg har indgået et samarbejde med Rune Raahauge. Han er – i mine øjne – en af de allerdygtigste personlige trænere, vi har i Danmark. Jeg ville gerne have inspiration fra ham, fordi han ved en hel masse, som jeg først skal til at lære. Han har over 15 års erfaring, laaange ventelister, har begået alle de klassiske fejl og været around the block i fitnessbranchen mere end én gang. Hans primære udgangspunkt er, at træning skal være sjovt. Og er der noget, jeg kan sætte mig ind i – så er det dét! Det allerfedeste ved mit samarbejde med ham er dog, at det sætter to ekstremt tykke streger under min mavefornemmelse, når den fortæller mig, at jeg har valgt rigtigt ved at prøve det her af.
  • Jeg er blevet interviewet til en artikel på tv2.dk om værdien af netværk under barsel. Og om at føle sig ensom indimellem. Men mest af alt om, hvordan en portion viljestyrke, en langefinger til ens egen forfængelighed og nogle gode mennesker i omgangskredsen kan få ensomheden til at liste af igen. Min seje mødregruppe stillede endda op til fotografering med mig. Den kom her i weekenden og kan læses lige her.
  • Jeg er blevet fotograferet i professionel sammenhæng intet mindre end tre gange på én uge. Det er mere, end jeg er blevet hele mit liv so far. Først af en veninde, der skulle bruge en model med et “helt almindeligt udseende” (tak Christina!) til sit nye seje tøjbrand. Dernæst af en fotograf fra TV2 ifm. artiklen. Og til sidst af sindssygt dygtige Rasmus Degnbøl, som fotograferede mig ifm. mit nye firma. Han byggede et lille studie nede i garagen – så sejt! Nå, men tre gange på en uge… Grænseoverskridende? Tjek! Alene det at skulle have mascara på så mange gange var en opgave. For slet ikke at tale om rent hår.
  • On a side note: DET ER BLEVET JUL! Dem, som kender mig godt, ved, at jeg har dyb telepatisk forbindelse til Gertrud Sand. Jeg føler hende, så at sige. Og når vi nærmer os midten af november, så slipper min tålmodighed totalt op. I år er det gået helt bananas for mig, fordi Olli begynder at forstå det og synes, det er sjovt, når nissen har puttet noget i sokken. Fantastisk! I øvrigt – et juletip – Radio Soft spiller KUN julemusik indtil jul. Just saying.
  • Ville er startet i vuggestue på stuen lige ved siden af Olli, og indtil videre går det forrygende. Det har uden tvivl været hårdest for mig. Der ligger helt klart et stort opbrud i, at ens yngste (og sidste) barn, starter i institution. Jeg skal lige finde ud af, hvem jeg er, hvis jeg ikke er på barsel – med en babys konstante behov som mit ultimative dagsfokus. Heldigvis har vi jo netop skabt os en fleksibel hverdag, så jeg kan give ham en lang og rolig indkøring med korte dage. Når jeg tænker på det, falder mine skuldre automatisk ned i deres normale højde igen.
  • Og så noget af det allerfedeste: Januar rykker tættere og tættere på, og jeg er nu næsten helt skarp på, hvad det konkret er, jeg vil tilbyde kvinderne i Dragør. Det bliver en kombination af bootcamps, åbne træninger og personlig træning (senere hen). Jeg skyder det hele af med at holde åbent hus, så man kan komme og se den ombyggede garage, jeg går og ævler om. Jeg tænker, det må være meget rart at se og mærke det fysisk, inden man melder sig til… Meget mere om det i mit næste indlæg!

Jeg har fået en del kommentarer fra nye læsere på det sidste. Jeg er fuld af ydmyghed over, at I er derude, og jeg er enormt taknemmelig for, at I læser med, selvom I ikke kender mig personligt. Det kan nogle gange føles lidt navlepillende at skrive løs uden at vide, hvem der læser med, så jeg bliver så GLAD, når I melder jer på banen. Tak! 🙂

Møs!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: