• Hverdag,  Træning

    HEY! Drømmen lever!

    Nogle gange kan noget gå så meget i stå, at man nærmest ikke ved, hvordan man skal få hjulene skubbet i gang igen. Sådan har jeg det med bloggen og nærmere bestemt med det her indlæg. Som med de fleste andre ting i mit liv er min umiddelbare løsning bare at gå i gang. Som sagt så gjort 🙂

    Coronaland ramte mig lige midt i ansigtet. Ouch. Som ca. alle andre brugte jeg lige en uges tid på at finde ud af, hvad fanden der foregik, og hvor jeg passede ind i det hele. I Familien Skovfoged gør vi sjældent noget halvt, og derfor valgte vi også at presse så meget som overhovedet muligt ind i den første uge, hvor Danmark lukkede ned. Vi nappede således en lukket institution, Claus’ nedlukning af alle Espresso House butikker, 4 gange maveforgiftning (først Villads, så Oliver, så mig, så Villads igen – alle med et vist overlap), en indlæggelse med en dehydreret Villads og et galdestensanfald til mig – alt sammen i den første uge. Alt for meget og helt vildt typisk os. Nå, men efter de første par ugers vanvid, begyndte jeg faktisk at se det positive i en på mange måder tragisk situation. For der BLEV rent faktisk plads og tid til det nære og dét, vi nogle gange ikke giver nok opmærksomhed. Og således får I hermed et lille potpourri over, hvad der bl.a. er sket i det lille fitnessimperie og omegn siden sidst.

    Udendørstræning for lyfe ✌️

    Corona lærte mig og resten af Danmark, at spejle og semi-ringe ventilation ikke er et must for en solid træning. Vi lærte at træne udendørs. Og nu er vi allesammen vilde med det! Tænk at man kan føle sig så HELDIG over at have en masse kvadratmeter med grus på lige ved siden af sit hus. Gården spiller max, jeg har investeret i nyt udstyr, og det bliver brugt hver eneste dag.

    Dragørs sejeste damer

    Jeg har kørt en MASSE hold. Mandag-torsdag er der hold formiddag og aften, og under Corona har vi trænet udendørs, dryppende af lige dele sved, håndsprit og nogle gange regndråber. I omegnen af 30 seje Dragør damer træner hos mig to gange om ugen eller mere. Det er (Disney alert!) virkelig en drøm, der er gået i opfyldelse. I øvrigt har vi en fast regel om, at pushups er noget, man tager på tæerne – ikke på knæene. Og jeg lyver ikke, når jeg siger, at ALLE mine badass damer er lykkedes med det. Hver og én. Selvom flere af dem startede med ikke at kunne tage en eneste. Det er sgu da fedt!

    PT uddannelse i hus!

    Jeg har gjort min uddannelse til personlig træner færdig. Jeg troede (arrogant som jeg var), at jeg mest af alt skulle have papir på noget, jeg allerede vidste. Jeg tog fejl. Som i helt vildt meget fejl. Jeg har lært og lært og lært og grinet mig hele vejen igennem. Og nu er jeg EHFA certificeret træner. (Det er en god ting, selvom det lidt kan lyde som en diagnose.) Henrik Duer og de andre gode folk hos Fitness Institute har en cool ting kørende derinde. (Ja, det er ham fra TV3 programmerne dengang!)

    Den chokerende sandhed om løst maveskind

    Jeg har skrevet indlæg om løst maveskind post graviditet og om, at man sagtens kan have mavemuskler af stål alligevel. Jeg får altid masser af respons på den slags opslag. De er vigtige. Vi SER anderledes ud efter graviditeter. Big deal! Vi kan blive præcis lige så stærke som før. Mange af os faktisk endnu stærkere… Det er som om, det er nemmere at presse en tung vægtstang op over hovedet, når man allerede har presset 2-3 unger ud den anden vej… Til dig der har født og nu skammer dig over din krop. Jeg kan ikke understrege nok, hvor meget jeg under dig at losse den følelse til Langbortistan. Giv din krop opmærksomhed, træn den, sig søde ting til den – den er stærkere, end du tror!

    That’s all guys. Har savnet det her ❤️

    Møs!

  • Hverdag,  Træning

    En helt (u)almindelig uge

    Jeg tror sjældent, jeg har gennemgået så mange følelser på én gang, som jeg har, siden jeg skrev mit sidste indlæg. På den ene side ligner hverdagen fuldstændig sig selv med måltidskasser, hente/bringe, mødregruppe og for lidt søvn. På den anden side er der sket SÅ meget, og jeg har været en tur rundt i hele rutsjebanen. Her er the highlights.

    Hvad er der sket siden sidst?

    • Mit firma er nu officielt en ting! AS Fitness ApS, sgu. Mit første CVR nummer. Og kommende momsregnskab – yikes! Jeg er pavestolt og føler mig lidt som en lille pige, der har stjålet sin mors stilletter for at lege voksen dame. Jeg er mere motiveret end nogensinde, og når jeg møder opbakning til mit lille projekt, bliver jeg fuldstændig blød om hjertet. Nurj hvor jeg glæder mig.
    • Det skrider fremad i garagen. Jeg har næsten bestilt alt udstyr på listen – som altså var liiidt lang. Nu er jeg vist nede på at mangle et stopur, et whiteboard og et vægur. Alt andet er enten allerede ankommet eller på vej med posten. Kettlebells i næsten alle størrelser, medicinbolde, slam balls, elastikker, sjippetov, battlerope, agility ladder, måtter, gulv og endnu flere labre ting. Kid in a candy store altså!
    • Jeg har indgået et samarbejde med Rune Raahauge. Han er – i mine øjne – en af de allerdygtigste personlige trænere, vi har i Danmark. Jeg ville gerne have inspiration fra ham, fordi han ved en hel masse, som jeg først skal til at lære. Han har over 15 års erfaring, laaange ventelister, har begået alle de klassiske fejl og været around the block i fitnessbranchen mere end én gang. Hans primære udgangspunkt er, at træning skal være sjovt. Og er der noget, jeg kan sætte mig ind i – så er det dét! Det allerfedeste ved mit samarbejde med ham er dog, at det sætter to ekstremt tykke streger under min mavefornemmelse, når den fortæller mig, at jeg har valgt rigtigt ved at prøve det her af.
    • Jeg er blevet interviewet til en artikel på tv2.dk om værdien af netværk under barsel. Og om at føle sig ensom indimellem. Men mest af alt om, hvordan en portion viljestyrke, en langefinger til ens egen forfængelighed og nogle gode mennesker i omgangskredsen kan få ensomheden til at liste af igen. Min seje mødregruppe stillede endda op til fotografering med mig. Den kom her i weekenden og kan læses lige her.
    • Jeg er blevet fotograferet i professionel sammenhæng intet mindre end tre gange på én uge. Det er mere, end jeg er blevet hele mit liv so far. Først af en veninde, der skulle bruge en model med et “helt almindeligt udseende” (tak Christina!) til sit nye seje tøjbrand. Dernæst af en fotograf fra TV2 ifm. artiklen. Og til sidst af sindssygt dygtige Rasmus Degnbøl, som fotograferede mig ifm. mit nye firma. Han byggede et lille studie nede i garagen – så sejt! Nå, men tre gange på en uge… Grænseoverskridende? Tjek! Alene det at skulle have mascara på så mange gange var en opgave. For slet ikke at tale om rent hår.
    • On a side note: DET ER BLEVET JUL! Dem, som kender mig godt, ved, at jeg har dyb telepatisk forbindelse til Gertrud Sand. Jeg føler hende, så at sige. Og når vi nærmer os midten af november, så slipper min tålmodighed totalt op. I år er det gået helt bananas for mig, fordi Olli begynder at forstå det og synes, det er sjovt, når nissen har puttet noget i sokken. Fantastisk! I øvrigt – et juletip – Radio Soft spiller KUN julemusik indtil jul. Just saying.
    • Ville er startet i vuggestue på stuen lige ved siden af Olli, og indtil videre går det forrygende. Det har uden tvivl været hårdest for mig. Der ligger helt klart et stort opbrud i, at ens yngste (og sidste) barn, starter i institution. Jeg skal lige finde ud af, hvem jeg er, hvis jeg ikke er på barsel – med en babys konstante behov som mit ultimative dagsfokus. Heldigvis har vi jo netop skabt os en fleksibel hverdag, så jeg kan give ham en lang og rolig indkøring med korte dage. Når jeg tænker på det, falder mine skuldre automatisk ned i deres normale højde igen.
    • Og så noget af det allerfedeste: Januar rykker tættere og tættere på, og jeg er nu næsten helt skarp på, hvad det konkret er, jeg vil tilbyde kvinderne i Dragør. Det bliver en kombination af bootcamps, åbne træninger og personlig træning (senere hen). Jeg skyder det hele af med at holde åbent hus, så man kan komme og se den ombyggede garage, jeg går og ævler om. Jeg tænker, det må være meget rart at se og mærke det fysisk, inden man melder sig til… Meget mere om det i mit næste indlæg!

    Jeg har fået en del kommentarer fra nye læsere på det sidste. Jeg er fuld af ydmyghed over, at I er derude, og jeg er enormt taknemmelig for, at I læser med, selvom I ikke kender mig personligt. Det kan nogle gange føles lidt navlepillende at skrive løs uden at vide, hvem der læser med, så jeg bliver så GLAD, når I melder jer på banen. Tak! 🙂

    Møs!

  • Hverdag,  Træning

    En stor beslutning

    Jeg har truffet en stor beslutning. En af dem, jeg har ligget søvnløs over. Den har været længe undervejs og er, som de fleste andre beslutninger i mit liv, et forsøg på at finde den perfekte balance i vores familie- og arbejdsliv. Et forsøg på at kunne lidt af det hele – på at være både den mor, ægtefælle, professionelle og bare den mig, jeg gerne vil være. Der skal være plads til vores børn, plads til store armbevægelser arbejdsmæssigt, plads til vores respektive egoer og ikke mindst plads til at være kærester. Det kræver benhård prioritering. Og derfor har jeg sagt mit job op.

    Jeg har haft en drøm om at blive selvstændig i lang tid. Det startede som en lille spire, fordi min seje iværksætterveninde Cathrine inviterede mig ind i sin allerførste virksomhed. Siden har jeg fulgt hende og mange andre spændende kvinder og mænd, der har taget det svære spring. Og nu er tiden altså rigtig for mig. Jeg har været leder i flere år, er kandidat fra CBS og på mange måder den helt stereotype opskrift på en karriere-komet. Alligevel er jeg bare ikke i tvivl om, at det rigtige for mig og for vores familie lige nu er, at jeg hopper af toget – om ikke andet så for en stund – og gør noget helt andet.

    Er der én ting, jeg brænder for lige så meget som at lede mennesker til resultater rent arbejdsmæssigt, så er det træning. Lige så længe, jeg kan huske, har jeg elsket at bevæge mig, fordi det ganske enkelt gør mig glad. Og veloplagt. Og overskudsagtig. Og stærkere. Og pænere. Og og og… I et forsøg på at kombinere to ting, jeg har en kæmpe passion for, har jeg besluttet at springe ud som selvstændig træner. Jeg er således gået i gang med at omdanne vores garage til et fitnessrum, og til januar glæder jeg mig til at slå dørene op og tilbyde bootcamps til de seje kvinder i Dragør. Samtidigt starter jeg på uddannelsen som personlig træner – endnu en gammel drøm – og når den certificering er i hus, kommer der også personlige forløb på menuen. Jeg er så heldig, at vores hus er skræddersyet til formålet, og jeg glæder mig mega meget til at vise jer billeder, efterhånden som det skrider frem. Vi går i gang med at sætte garagen i stand i weekenden – yessss!

    Jeg glæder mig til at skabe noget helt fra bunden. Noget, der helt ind i kernen og grundværdierne er mig. Jeg glæder mig over at få lov til at leve min drøm ud, samtidig med at jeg gør det, der er bedst for vores familie lige nu. Vores drenge er små, Claus’ karriere er på sit højeste, og alt hvad der giver os større fleksibilitet, mindre myldretrafik og diskussioner om, hvis møder er vigtigst – det takker vi ja til. Især når det, som det er tilfældet nu, kan kombineres med et kæmpe eventyr. Jeg glæder mig til at arbejde med mennesker og til at skabe resultater sammen. Det er jeg vant til fra mine tidligere jobs, men nu får jeg lov at prøve det af i en helt ny setting, som jeg virkelig elsker. Jeg glæder mig bare til at fylde garagen med seje, stærke kvinder, der er klar på at rykke sig, være sig selv, skabe resultater og sparke røv – altsammen i et fedt fællesskab.

    Det her er fedt at skrive, for jeg har virkelig ventet længe på at turde gøre det. For det er nemlig også skræmmende. Jeg tager en kæmpe chance, men tænker, at worst case scenario simpelthen ikke er farligt nok til ikke at prøve det af. Nu skal det være! Jeg tror så meget på mit lille projekt, og jeg har sjældent været mere motiveret. Jeg håber, I vil følge med i mit eventyr – inkl. alle de bommerter, bump på vejen og kæmpe opture, der venter på mig rundt om hjørnet.

    Møs!

  • Hverdag,  Træning

    At holde sig i form selvom man har små børn…

    GÅ eller løb sammen! Så snart det hedder lørdag/søndag, ryger der masser af km i benene med de her to banditter og ham deres flotte far.

    De fleste med små børn kan skrive under på, at det dér med at få prioriteret sig selv – og ikke mindst sin træning – kan være virkelig svært. Når man på dårlige uger kun lykkes med at komme i bad to gange, så siger det sig selv, at man måske ikke lige får brugt 2-3 timer i fitnesscentret i samme uge. Når ens hår er så stift af tørshampoo, at man, som Frank Hvam engang så smukt sagde det, kan indgravere vandrepokaler med det, ja så står en crossfittime måske ikke lige højest på prioriteringslisten. I know the feeling! Derfor har jeg samlet nogle fif til, hvordan man alligevel kan lykkes med at holde sig i form, mens der er små poder, der løber med opmærksomheden. En barsel eller dagsinstitutionslogistik behøver ikke være lig med dårlig mor-form og endnu mere dårlig samvittighed, end man alligevel har i forvejen… SLET ikke.


    Mine tips til at holde sig i form med babyer eller små børn:

    • Gå overalt! Måske mit vigtigste tip – især til dem på barsel. At gå er en fantastisk kalorieforbrænder, og det var én af de primære årsager til, at jeg relativt hurtigt holdt op med at være trecifret på vægten efter mine graviditeter… Ahem.
    • Bliv afhængig af en podcast – og aftal med dig selv, at du kun må høre den, når du går. Jeg glæder mig altid til mine gåture, fordi jeg så kan få mit fix af Up and Vanished, som er min seneste true crime besættelse. Den er alligevel så uhyggelig, at jeg ikke tør høre den derhjemme. Smart.
    • Lav korte træningspas – 15-20 minutter, hvis du ikke kan finde mere. Måske endda 10 min her og der. Alt tæller! Det behøver ikke tage en time, og slet ikke hvis du henter lidt inspiration fra mit indlæg om mine favoritøvelser. Lav nogle squats, mens du kaster dit afkom op i luften (hej skulderpres!), eller tag dem på ryggen og lav et par pushups. Hvis det ikke sker, så leg en vild leg med dem! Jagt dem rundt i stuen, dans med dem, lav kolbøtter. ALT tæller… 
    • … hvilket leder mig til næste punkt. Træn endelig mens dine børn er i nærheden. Inddrag dem evt.! De synes helt sikkert, det er mega skægt. Og du får det rent faktisk gjort. Løb en tur med dem i klapvognen – ned til legepladsen og tilbage igen. Jeg er med på, at det er fedt med en time for sig selv, mens man i total zen-tilstand slagter både løbebånd og kettlebells til tonerne af soundtracket fra ens undgom OG har tid til at posere til en selfie i spejlet. Men altså. Mindre kan også gøre det i en svæver vending. Og armstrækkere er alligevel hårdere med en 2-årig på ryggen… Er der i øvrigt – apropos ungdom – andre, der smækker Rollin’ med Limp Bizkit på??  
    • Sig højt til din mand/kone/kæreste, at din træning er vigtig for dig! Den her lyder banal, men er enormt effektiv. Min mand ved, at jeg er tæt på ulidelig at være i en radius af 15 km af, når jeg ikke får rørt mig. Og han ved, at det gør mig glad. Derfor hjælper han mig (også for sin egen skyld!) med at få det prioriteret.
    • Tag træningstøj på fra morgenstunden. Er du på barsel, er det alligevel mega ligegyldigt, hvad du har på, og har du børn under 4 år, bliver dit tøj alligevel med 100% sikkerhed beskidt, inden kl. er 8.30. Du kan med andre ord lige så godt hoppe i din favorit-spandex fra morgenstunden. Så er der meget større chance for, du får bevæget dig. Det er sgu ret antiklimaks at tage sin sports-bh af om aftenen, og så bare lægge den tilbage i skuffen… 
    • Få en skridttæller! Kan. Ikke. Anbefale. Det. Nok. Den virker altså for de fleste! Og du behøver ikke købe et Apple Watch til en milliard eller en fitbit, der (næsten) ligner et rigtig moderigtigt armbånd til mænd. Du henter bare en gratis app. Lige nu var fx et godt tidspunkt. Ind i appstore – hent “Pedometer”, så kører det! Den sender digitalt konfetti ud i hovedet på dig, når du når 10.000 skridt, og – og her kommer en teaser – konfettien skifter farve, når du når 20.000. Er du nysgerrig???
    • Hvis du er klar til næste skridt, så tilmeld dig et forløb, der passer til din situation. Har du brug for at have baby med, så find det. Har du brug for at træne, efter ungerne er lagt, så find det. Det forpligter at melde sig til et forløb, der har et start og et slut tidspunkt. Når du ved, at du har tilmeldt dig (og betalt!) 8 uger, så tager mange sig altså lidt mere i nakken for at få det meste ud af det – frem for hvis det var dit almindelige abonnement til Fitness World, som alligevel bare kører over betalingsservice måned efter måned. Desuden er der en fed forpligtelse i fællesskabet – det er sværere at blive væk, når andre venter på dig. Og det er i øvrigt også alt for anstrengende at finde på undskyldninger i længden… 

    Jeg håber, et par af mine tips kan inspirere til, at du måske får lidt mere bevægelse ind i dagen i morgen. Det gode ved at bevæge sig er, at det smitter. Mer’ vil ha’ mer’! Personligt forsøger jeg at se på træning som noget, jeg forærer mig selv. En måde jeg kan give mig selv en lille belønning på. For det er det gode ved små børn… pludselig er 3×10 burpees a walk in the park – bare man kan få noget ro, mens man laver dem! 🙂

    Møs!

  • Træning

    Min oplevelse med rectus diastase…

    Status i dag: Stadig et lille hul i midten.

    … eller delte mavemuskler, som vi siger på nordjysk. Eller bare jysk. Eller dansk. I hvert fald ikke latin… I forstår.

    Jeg har altid haft fornøjelsen af en meget flad mave. Også før jeg for alvor begyndte at træning, har den ligesom bare altid været helt flad. Jeg har tidligere delt billeder af den sixpack, jeg sportede for nogle år siden (og i øvrigt flittigt viste frem ved enhver passende/upassende lejlighed). Den kom relativt nemt til mig vha. helt basale, fornuftige kostprincipper uden nogle strenge regler og så en masse alsidig træning. Jeg har altid haft en stærk core. Sådan så jeg egentlig ud, helt indtil jeg blev gravid med Oliver. Efter den graviditet faldt min mave også temmelig pænt på plads igen, men maveskindet havde fået nogle kærlige klø, så man skulle knibe øjnene gevaldigt sammen for at ane sixpacken. Flad blev den dog.

    Efter min anden graviditet var det en anden historie…

    … faktisk fik jeg allerede “toblerone mave” omkring halvvejs i min graviditet. Toblerone mave ses ved, at maven buler op som en spids, når man ligger på ryggen og løfter hovedet lidt fra gulvet. Spidsen er tegn på, at de lige mavemuskler (dem fra sixpacken…) har delt sig. Det er helt normalt under graviditet, og i de fleste tilfælde samler bindevævet imellem dem sig igen af sig selv efter fødsel. For nogle – deriblandt mig – skal der dog lidt hjælp til.

    Jeg var opmærksom på mine mavemuskler igennem sidste halvdel af min graviditet og vidste derfor godt, at der var en risiko for, at de ikke ville samle sig. Jeg mærkede det allertydeligst ved tre ting:

    1. Jeg kunne se fysisk, at min mave blev ved med at bule ud og se små-gravid ud.
    2. Jeg havde helt latterligt ondt i lænden.
    3. Jeg kunne ikke lave en mavebøjning. Ikke én. Det var, som om mine mavemuskler simpelthen var taget på ferie langt langt væk. Gone...
    Status efter ca. 4 måneder. En (for mig) atypisk bule.

    Jeg undersøgte mig selv, og det kan du også

    Så godt som jeg kunne hjemme på stuegulvet, undersøgte jeg selv, hvor galt det stod til. Det gøres ganske simpelt ved at lægge sig på ryggen med bøjede ben og sætte sine fingerspidser lodret på maven lige over navlen. Mens man slapper af i mavemusklerne, presser man fingrene let ned i maven og løfter hovedet (kun en lille smule og ikke skuldrene). En tommelfingerregel er, at hvis ens fingre kan presses ned i en fordybning på mere end to fingerbredder, så har man en rectus diastase.

    Jeg havde 4-5 fingerbredder omkring navlen og 3 under og over. Ikke en ultra voldsom rectus diastase, men nok til at den skulle tages alvorligt. Især mine lændesmerter voldte mig problemer, når Olli og Ville skulle bæres rundt. Lændesmerterne opstår, fordi bindevævet omkring mavemusklerne er strakt for tyndt, hvilket svækker hele coremuskulaturen – deriblandt lænden. Det er også det tyndslidte bindevæv, der gør, at maven fortsætter med at se gravid ud – simpelthen fordi bindevæv + mavemuskler ikke længere kan holde organerne på plads, så de i stedet buler ud. Fan-freaking-tastic.

    Jeg besøgte en specialiseret fysioterapeut, som undersøgte mig og kom med konkrete anbefalinger til træning og den generelle helingsproces. For det er nemlig, hvad det er – en helingsproces altså. Bindevævet er gået i stykker, og det skal repareres. Der er bare det herre upraktiske ved hele arrangementet, at vores kroppe primært heler og restituerer, når vi sover. Så første gode råd var at få 8 timers søvn hver nat. Med en nyfødt baby. Der blev ammet døgnet rundt. Suuuuper.

    Ting, der har virket for mig…

    Nå! Men der var – og er – heldigvis andet at stille op, og her er, hvad der har fungeret hos mig:

    • Maveøvelser fokuseret på den dybe mavemuskulatur. De inderste mavemuskler. Ikke de yderste – det gør bare det hele meget værre. Situps er fx ikke en god ide, selvom det kan virke fristende…
    • At tage det MEGET langsomt. Jeg var ved at blive sindssyg, for mine mavemuskler blev hurtigt stærke igen, men bindevævet fulgte ikke med. Det tog, og tager, lang tid. En godt pejlemærke er at holde øje med maven – bliver den spids under en øvelse, så stop. Det er tegn på, at muskler + bindevæv ikke kan holde på det bugpres, øvelsen medfører. Og det sidste, bindevævet har brug for, er mere pres indefra.
    • At spænde op i bækken og core før og under ALLE øvelser. Også øvelser, der ikke er fokuseret på maven. Vi har vores core og bækken med i alt, når vi træner, og derfor kan man også opleve, at bindevævet ikke kan holde til mere, allerede inden du når til mavetræningen…
    • At lave vejrtræknings- og knibeøvelser hver. eneste. aften. Ned på stuegulvet og ligge og så ellers bare fuld gas på dybe vejrtrækninger kombineret med opspænd/knib i bækkenet. Det aktiverer coremusklerne indefra og styrker derved bindevævet. For en rimelig hærdet fitnessnørd føltes det IKKE som træning, men det virkede virkelig. Det kræver tålmodighed og fokus, men det var dét værd for mig.

    Er de så vokset sammen igen???

    Næsten! Det er ikke sikkert, mellemrummet lukker sig fuldstændigt, men jeg er nede på ca. 1-2 fingerbredder på mit bredeste sted nu. Jeg har ikke ondt længere, og jeg kan lave flere og flere udfordrende maveøvelser, uden at “tabe” spændet, så maven bliver spids. Jeg har gjort det til en vane at lægge en hånd på min mave under de fleste maveøvelser, så jeg mærker helt hands-on (tøhø), om jeg kan holde opspændet. Jeg kan dog stadig se markant forskel på mellemrummet afhængigt af, hvordan jeg spænder i maven. Og det vil jeg nok altid kunne. Et lille minde om Ville – det er cool med mig 🙂 Det vigtigste er, at træningen går fremad, og smerter er long gone.

    Møs!

  • Træning

    Mine go-to øvelser

    Jeg kan godt lide, når træning er noget ukompliceret noget. Det skal helst være sådan, at det giver mig mere, end det kræver af mig, og derfor skal det helst ikke være forbundet med for meget baks og bøvl. Eller udstyr for den sags skyld. Af samme årsag blev jeg aldrig en særlig ferm kitesurfer… Det var så i øvrigt århundredets understatement! Nå, men selvom jeg elsker at træne i centre rundt omkring og deltage på alverdens hold, så elsker jeg altså også at træne derhjemme. Og gerne helt alene. Her forleden indtog jeg derfor garagen med håndvægte og yogamåtte og smækkede de helt gamle Oasis hits på Sonos højtaleren. HYG-GE!

    Jeg bliver nogle gange spurgt, hvordan jeg ved, hvad jeg skal træne, når jeg træner derhjemme, og det har jeg fundet min egen meget simple løsning på. Jeg har lavet mig et bibliotek af øvelser, som jeg sammensætter i super sets, alt efter hvad jeg lige er i humør til, og hvad min krop har brug for. Jeg kan godt lide funktionelle øvelser, der involverer så mange muskelgrupper som muligt – og helst de store af slagsen. Og så skal det være en kombination af tunge styrkeøvelser og bevægelser, der får pulsen op. Så effektivt som muligt! Små børn og begrænset mig-tid, du ved… Sammensætter man sin træning ud fra en god blanding af de her øvelser, er man rigtig langt og kommer i store træk hele kroppen rundt. We like.

    Without further ado – mit øvelsesbibliotek! Stjæl hvis det kan bruges 🙂

    • Squats
      • Almindelige squats
      • Goblet squats
      • Sumo squats
      • Squat pulses
      • Plié squats
      • Wall sit
    • Lunges
      • Alternating lunges
      • Walking lunges
      • Curtsy lunges
      • Side lunges
    • Push-ups
      • Diamond push-ups
      • Wide grip push-ups
      • Incline push-ups
    • Mave
      • Atomic situps
      • Planke
      • Sideplanke
      • Leg raises
      • Overhead situps
      • Russian twists
      • Dead bugs
    • Puls
      • Burpees – min ultimative favoritøvelse til puls!
      • Mountain climbers
      • Jumpsquats
      • Englehop
      • Jumping jacks
      • Shuttle runs
      • Tuck jumps
      • High knees

    Møs!

  • Træning

    Fem ting, jeg har ændret ved min træning

    Jeg har trænet fitness siden 2003. Crossfit siden 2010. I størstedelen af den periode er min viden om træning vokset, min styrke er gået op og ned, men mestendels øget, og mit tekniske niveau er blevet bedre og bedre. En ting der dog altid har været den samme, har været min grundlæggende tilgang til træning. Lige så længe jeg kan huske, har træning været noget fysisk, der handlede om at presse mig selv mest muligt til bedst mulige resultater. Det handlede om konkurrence, og selvom jeg altid har elsket at træne, var det forbundet med en vis følelse af pligt. Noget jeg først og fremmest skulle, og heldigvis (for det meste) også havde lyst til.

    I dag er mange ting de samme som altid, men visse ting har ændret sig. Måske er det fordi, der kom to små kærlighedsklumper og stjal al min tid, måske er jeg bare blevet en gammel dame. I hvert fald – fem ting, der har ændret sig:

    1. Jeg træner ikke længere for at konkurrere med andre, men for min egen skyld. Konkurrenceelementet er der stadig, men jeg slås i langt højere grad med mig selv. Det handler om at investere MIN tid bedst muligt – få det meste ud af min egen indsats. Bevares, det ligger stadig dybt i mig, at jeg elsker at se mit navn øverst på en tavle, fordi jeg VANDT/var stærkest/hurtigst/mest udholdende, whatever, men jeg øver mig i at konkurrere med mig selv frem for alt.
    2. Jeg har fået enormt stor respekt for, hvad vejrtrækning betyder. Tidligere tænkte jeg slet ikke over den. Vejrtrækningen, altså. Jeg holdt faktisk vejret, når det blev rigtig tungt, spændte op i kæberne, prustede og skar ansigt. Præcis som alle wife beater pumperne nede ved håndvægts-racken i Fitness World (sorry not sorry!). I dag har jeg lært, at fokus på min vejrtrækning, en afslappet kæbe og en tanke ned i den muskel, der skal udføre arbejdet, faktisk kan øge min styrke og lade mig løfte tungere. Det handler om fokus, om at slappe af og spænde op de rigtige steder, og om at lukke andre tanker ude. Jeg hadede faktisk lidt at indrømme, hvor stor en forskel det her gjorde for mig, da jeg endelig fattede det…
    3. Jeg har stort set droppet alle de crazy, omend meget instagram-venlige psycho moves. De simple øvelser er altså ofte de bedste. Før var det meget noget med bulgarian split squat burpees på en bosu bold med en vægtskive mellem skulderbladene.. Nu laver jeg primært kombinationer af de helt grundlæggende, funktioneller øvelser som squats, lunges, planker, hop og forskellige løft. Jeg kan teknikken på rygradden og kan derfor hurtigere bygge vægt på og se resultater. Jeg synes stadig, det er skægt at eksperimentere og udfordre mig selv med et eller andet helt åndssvagt svært – men det er fordi, jeg er en nøøørd. Resultaterne kommer alt rigeligt af det andet.
    4. Træning er blevet noget ekstremt holistisk for mig. Dét her havde jeg så svært ved i starten… Det virker SÅ hokus pokus agtigt. Men altså – hear me out. Jeg har fundet en masse styrke i, at træning ikke kan isoleres til noget fysisk. Der er en grund til, at løbere siger, de “lige skal have clearet hovedet”, når de løber. Vores følelser og fysik hænger sammen. Jeg oplever fx nogle gange, at træningspas udvikler sig til både hysteriske grineflip og ustandselige tudeture. Det sker, når jeg fysisk presser mig selv derud, hvor jeg ikke længere er i stand til at holde på formerne, så følelserne får frit løb. Det betyder også, at det helt lavpraktisk kan lade sig gøre at træne sig i godt humør. Eller at træne negative følelser ud af kroppen. Smart!
    5. Jeg afslutter mine træninger med lige at “lande” – enten i form af en helt kort meditation eller som minimum nogle dybe vejrtrækninger. Jeg lukker øjnene, får styr på vejrtrækningen, samler mig selv om resten af dagen og mærker, hvordan jeg har det i lige præcis det øjeblik. Det tvinger mig til at være nærværende, hvilket jeg konstant øver mig i.

    Jeg bliver nok aldrig specielt spirituelt anlagt. Det skulle da lige være, når jeg bliver en riiigtig gammel dame. Så kunne det måske være et sjovt alter ego at påtage sig.. Anyway! Jeg har virkelig aldrig haft specielt meget til overs for, når ting blev for spacey og hokus pokus. Jeg må bare sande, at noget af det, jeg engang ikke orkede, i dag giver mig en meget mærkbar fysisk effekt. Fx meditation og vejrtrækning… Og SÅ giver det pludselig mening alligevel. For resultater har jeg altså alle dage været glad for!

    Møs!

  • Hverdag,  Træning

    Verdens. Bedste. Leggings.

    Dagens indlæg byder på en lille servicemeddelelse.

    Jeg er, som bekendt, på barsel. Jeg er derudover en kvinde, der træner relativt meget. Jeg er DERudover mor til to drenge, som jeg bruger ret mange timer med på gulvet akkompagneret af biler, traktorer, legoklodser, gravkøer og den lejlighedsvise bananskræl. Altsammen glimrende undskyldninger, synes jeg selv, for at bruge størstedelen af mine dage iført leggings i én eller anden form. De er mega praktiske (ved godt det er ultra mor-agtigt, men det ER de!), de giver mig frihed til at bevæge mig, squatte uden frygt for at flashe trusser til alle nord for Hamborg, hente æblerrester og havregryn op fra gulvtæppet og lege stor farlig T-rex uden at skulle hive bukserne op bagefter. Og så sidder de stramt, så min søde mand er også glad (siger han i hvert fald…) 

    Mit store forbrug af leggings afstedkommer også, at jeg altid er på jagt efter det perfekte par. Og at jeg har en del i skabet at vælge imellem… Og nu, mine damer og herrer, har jeg altså fundet dem. De perfekte leggings. Den hellige gral inden for active wear, om man vil. Jeg har tre par, og jeg har levet i dem siden april. Min grænse for, hvilke steder man uden at virke upassende kan frekventere i træningsleggings rykker sig hele tiden…

    Barsel = Hverdagsrod i leggings

    De er fra Moonchild Yogawear, som er det dejligste feel-good brand, der tilmed både er dansk og bæredygtigt. Modellen hedder Lux Legging og kan fåes i sort og mørkeblå. De er lidt tykkere end normale leggings, højtaljede på den helt rigtige måde, sømløse, bløde, og så tørrer de lynhurtigt – hvilket er ultra praktisk, når man som mig for det meste altid enten sveder til træning eller har spildt noget på sig derhjemme. Smart. Men det BEDSTE ved dem er, at de får én til at se bedre ud, end man faktisk gør i virkeligheden. De er en form for fitness spanx! På det her punkt er de faktisk lidt tarvelige på samme måde som de der piger i folkeren, der tog tre Snoopy push-up bh’er uden på hinanden, når der var fest i klubben. Der var ligesom ikke rigtig sammenhæng mellem indhold og indpakning, når ham den høje fra niende endelig fik én af dem med hjem. Nuvel, sådan er der så meget, og jeg overrasker ikke længere nogen på det punkt, så jeg pakker mig gladeligt ind i trænings-shapewear fra taljen og ned.

    De kan købes lige her hos dejlige PS Studio https://shop.psstudio.dk/da_dk/leggings/ , der i øvrigt har verdens lækreste webshop i det hele taget. Jeg har for øvrigt intet ud af at anbefale dem – udover at jeg utroligt godt kan lide både webshop, træningsstudio og menneskene bag det hele 🙂

    Tjek dem ud, ladies!

  • Træning

    Lørdagens træning

    I dag skinnede solen på smukke Dragør, så jeg rykkede træningen udenfor. Og selvom jeg virkelig skulle holde mig i skindet for ikke at sætte “Miami” med Will Smith på for fulde gardiner (det må være poolen… der er noget 00er musikvideo over at træne ved siden af en pool), så blev det til en ganske hæderlig lille træning. Mine planker blev ganske vist en smule afbrudte, fordi Olli på det tidspunkt joinede mig i haven, og vi stadig er panisk angste for, at han skal dratte i vandet. Vi får et pooltag monteret om nogle uger. I øvrigt en helt ny branche for mig. Pooltage altså. Nå, det var en afstikker! Jeg havde et par håndvægte til rådighed, og dagens træning bestod af følgende (i supersets, as always):

    • 10 x burpees
    • Superset 1 / 3 runder á:
      • 10 x burpees m. skulderpres
      • 15 x regular squat
    • Superset 2 / 3 runder á:
      • 10 x dumbbell push-ups
      • 20 x walking lunges (Så langt var der nemlig ned til bunden af poolen og tilbage igen. Jeg kan godt selv høre det. Jeg finder selv ud.)
    • Superset 3 / 3 runder á:
      • 50 x mountain climbers
      • 15 x goblet squat
    • Superset 4 / 3 runder á:
      • 10 x box jumps
      • 1 min planke
    • 10 x burpees

    Og så har min søde mand i øvrigt fortjent en ekstra cola zero i aften. Det der #bloggerhusband halløj er helt nyt. Og så for en nordjyde.

    Hvad har I lavet i dag??

  • Hverdag,  Træning

    PS I love you..

    I Aalborg ligger der et lille træningssted, som hedder PS Studio. PS står for Pernille Skall, som ejer stedet. Hun er, mildt sagt, en potent dame, når det kommer til all things træning, kost og velvære. Jeg lærte Pernille og PS at kende, fordi jeg gerne ville tilbage i form efter Villads’ fødsel. Min veninde og jeg besluttede os for et personligt træningsforløb hos Pernille – to gange om ugen i tre måneder. Men hey, er det ikke ROCKER dyrt?! Altså det var dyrere end Fitness World… Men det var det hele værd x 1000. 

    Vores forløb hos Pernille har været intensivt, hårdt, sjovt og ekstremt indsigtsfuldt. Vi var, ærlig talt, skeptiske, for min veninde er fra landet på den der dejlige, “farm-strong”, jeg-kan-løfte-uendelige-halmballer-men-hvad-er-en-pull-up-måde, og jeg har en tendens til at have en ironisk distance til det meste. Og Pernille havde altså rigtig mange buddhaer… og videoer på instagram om vejrtrækning… og noget med at hjertet er en blomst… og.. I ved, hvad jeg mener. Men lad os bare sige, vi blev klogere! 
    I tre måneder mødtes vi hver mandag og onsdag. Villads var med, og han enten sov, legede på gulvet eller sad på Pernilles arm. Vi blev vejet og fik målt fedtprocent og muskelprocent hver uge. Træningen var hård, funktionel fysisk træning med klassiske øvelser, som man kender fra crossfit og god, gammeldags styrketræning. Nothing crazy hvis man altså kender lidt til den slags. Vi trænede udenfor, når vejret var til det, og forbrændte mellem 5-700 kalorier per gang. Samtidig fulgte Pernille os via en app, hvor vi uploadede billeder hver uge, hun lagde kostforslag op, uploadede træningsplaner og tjekkede ind hos os via chatten. Et super værktøj, selvom vi da af og til bandede lidt over chatbeskeder fra Fru Skall midt i søndagsbrunchen… Men det virkede!

    Vores approach til træningen var langt mere holistisk, end jeg har oplevet før. Vi tog udgangspunkt i, at det fysiske og mentale hænger uløseligt sammen, og selvom det kan lyde ultra banalt, så gjorde det en mærkbar forskel. Vi sluttede fx hver træning af med en lille meditation, hvor vi groundede og satte intentionen for resten af dagen. I alle øvelser havde vi fokus på vejrtrækning. For mig var det en kæmpe øjenåbner, hvor meget tungere jeg kan løfte, hvis jeg sænker tempoet, fokuserer på at trække vejret og vender min energi indad og ned i den muskel, der skal arbejde, fremfor at have gang i alt mulig andet mentalt samtidig. 

    Jeg har styrketrænet og dyrket crossfit i mange år, men den her approach er ny for mig. Måske er det fordi, jeg er blevet mor og nyder at være nærværende i min træning på en helt anden måde, fordi jeg aldrig har ro derhjemme 🙂 Uanset hvad har jeg lært noget nyt, og jeg har aldrig nydt mine træningspas så meget, som jeg gør nu. Derudover taler resultaterne for sig selv. Jeg kan varmt anbefale at tjekke Pernille ud. Hun er til stede på både sin egen blog https://psstudio.dk/blog/ og på instagram.


    Nu skal jeg til at finde et nyt træningssted i Dragør. Det bliver svært at erstatte PS og alle de søde mennesker deroppe. Tak for denne gang – jeg kommer til at savne jer! ❤️