KOM OG TRÆN MED MIG!

Jeg har haft en drøm gennem mange år – nemlig at åbne mit helt eget træningssted. Jeg er heldig nok til at bo i et hus med meget plads både ude og inde, og jeg har derfor istandsat og indrettet vores garage og udendørsarealer til træningsområder. Her tilbyder jeg forskellige forløb, og der kommer løbende nye til. Hvis du scroller lidt, kan du læse mere om, hvad der er på menuen lige nu, og nederst på siden finder du mit bookingsystem, hvor du kan tilmelde dig aktuelle forløb.

Hvilken slags træning?

Træningen tager udgangspunkt i funktionelle øvelser, som du måske kender dem fra crossfit. Vi arbejder både med vores styrke og vores kondition – og vi kombinerer altid begge dele. Det vil sige, at vi træner med fx kettlebells, medicinbolde, slam balls og elastikker, men også bruger vores egen kropsvægt. I modsætning til traditionel crossfit fylder konkurrenceelementet ikke så meget – her konkurrerer du først og fremmest med dig selv. Vi arbejder desuden med vores vejrtrækning og et stort fokus på at få styr på teknikken, inden vi maser på med masser af vægt og gentagelser.

Mit ALLER vigtigste fokus er, at træningen skal være sjov. Og vi snakker altså tissetrangs-fremkaldende morsom. Lykkes vi med det, kommer resten nemlig helt af sig selv 🙂

Hvad har DU brug for?

Mit udgangspunkt er dig. Det lyder lidt cheesy (okay meget cheesy), men den er altså god nok. Uanset om vi snakker personlig træning eller holdforløb, så handler vores samarbejde om, at du skal opnå dét, du ønsker med din træning. Uanset om du vil tabe 10 stædige “babykilo”, er dødtræt af at være “skinny fat” eller bare godt kunne tænke dig en sjov fritidsaktivitet, der gør noget godt for din sundhed og dit udseende. Vi vil altid være enten kun dig og mig eller en mindre gruppe, så der er tid til at fokusere på lige præcis dig. Og det er akkurat sådan, det skal være.

Går du og overvejer, om det kunne være din næste investering i dig selv, så skyd mig en mail på agnetepurup@gmail.com eller DM mig på instagram. Så ringer jeg til dig 🙂

Indhold på alle forløb

  • Træning, du bliver GLAD af – garanteret!
  • Træning to gange om ugen på faste tidspunkter
  • Babyer velkomne på formiddagshold (legehjørne + rolig barnevognsparkering i gården)
  • Max 6 deltagere per hold
  • Ugentlig vejning på kropsanalysevægt (fedt%, muskel%, vægt m.m.)
  • Lukket facebookgruppe for holddeltagere
  • 24/7 dialog med mig
  • Kildevand og håndklæder til hver træning
  • Mulighed for at booke lokalet til egen + ægtefælle/kærestes private træning, når der ikke køres hold

Træningen foregår på Lundegård Strandvej 7 i Dragør.

Ved afbud senere end 14 dage før opstart, betales det fulde beløb.

%d bloggers like this: