Hverdag

10 ting, der går op for én, når man skal flytte til en ny by med to små børn

Om præcis 12 dage kommer der en flyttebil og tømmer vores hus og kører hele arrangementet så langt østpå, som man nærmest kan komme uden at få Sol over Gudhjem galt i halsen. Claus har fået nyt job, og det ligger altså nu engang i København. Vi lavede en aftale om, at hvis drømmejobbet meldte sig, så flyttede vi efter det. Sådan nogle aftaler skal man passe gevaldigt på med at lave, for drømmejobbet kom, og her står vi så. På vej til Dragør med ét meget klart formål: Mindre pendling og mere familietid. Og vi glæder os!

Jeg har flyttet 1000 gange. Okay måske ikke helt, men tæt på. Jeg har boet i skøre lande og latterlige lejligheder, og jeg har ingen lille, romantisk by i Jylland, jeg kalder hjem, og hvor mine forældre stadig bor, og mine Spice Girls plakater stadig pryder væggen. Jeg har altid haft nemt ved at rykke et nyt sted hen. Men så fik jeg børn…

10 ting, der er gået op for mig, nu hvor jeg skal flytte med to små børn:

  1. HVOR glad jeg er for vores naboer. Nej vent. At jeg rent faktisk HAR naboer. Som betyder noget. Fordi de er søde. Og tolerante, når Oliver løber ind til dem midt i aftensmaden for tredje gang den uge. Og så vilde med vores unger, at de passede Oliver, da jeg gik i fødsel med Villads midt om natten. Tænk hvis der kun er sure naboer på vores nye vej! Og børnehadere..
  2. Hvor meget lettere det er at møblere en 2-værelses på Nørrebro end en villa i Dragør med 5 soveværelser og klinkegulv i hele underetagen. Nå ja, fordi der er en overetage. Og dermed trapper. Har brugt så lang tid på at google sikkerhedsgitre, at jeg seriøst overvejer at pakke dem permanent ind i bobleplast.
  3. Hvor bange jeg alligevel er for ikke at passe ind! Tænk hvis jeg på de to år i Aalborg er blevet så nordjysk, at de ikke begriber, hvad jeg snakker om derude på Amager.
  4. Hvor besat man kan blive af at forsøge at gribe Pladsanvisningen taktisk an. Min konklusion er, at der rent faktisk ER en reel venteliste, og at det rent faktisk ikke hjælper at ringe til dem konstant. Men måske er jeg bare virkelig dårlig til at forhandle.
  5. Hvor. Mange. Ting. Børn. Har. SERIØST. Vi har boet i vores nuværende hus i to år. Vi flyttede ind uden fælles børn. Vi flytter ud med to. Og SÅ mange ting. Er overbevist om, at 50% af flyttebilen bliver fyldt med autostole, klapvogne, tremmesenge, bæreseler, legetøjsbiler, legoklodser og alverdens pangfarvet plastik skrammel.
  6. Hvor meget jeg har savnet min mand de sidste fem måneder. Og hvor tit SAS fly er forsinkede. Claus har pendlet frem og tilbage i sit nye job, og det har betydet mange overnatninger, mange lange dage, og dermed for mit vedkommende rigtig meget alenetid med de to små. De savner deres far, og jeg savner min mand. Jeg glæder mig så meget til mere familietid. 12 dage…
  7. Hvor meget jeg kommer til at savne mine svigerforældre! Og det er ikke engang løgn. Mine svigerforældre har den slags hjem, der er normalt for mange, men for mig er helt eventyragtigt. Min mands barndomsværelse findes stadig, tiden går langsomt, der er kaffe på kanden, og der er altid plads til én mere ved middagsbordet. Eller syv mere, skulle vi dukke op hele banden. Min svigermor har hjulpet mig helt vildt, mens Claus har været væk. Hun kommer til at mangle i vores nye hverdag.
  8. At jeg tror, jeg ved, hvad der er hot and happening i København. Og at jeg ikke ved noooget som helst længere. Jeg flyttede fra København for to år siden efter at have boet der i ti. Er det stadig smart at gå på ZOO Bar??
  9. Hvor hurtigt man knytter bånd til andre, når man får børn. Hvor venskaber tidligere voksede sig rigtig stærke over år, gør de det nu over uger eller måneder. Måske fordi alle ved, vi ikke har nok tid i hverdagen til at investere år. Måske bare fordi vi har brug for hinanden på en anden måde nu. Der er ekstra onsdagssnegle til de venner, der dukker op med deres unger midt i ulvetimen inkl. lasagne med all the trimmings – og smutter igen kl. 19.00. Dem kommer jeg til at savne!
  10. Hvor villig jeg er til at betale en smule ekstra for ikke at pakke en eneste flyttekasse selv. Det er heldigvis jyske priser, men jeg havde nok med glæde doneret en tå eller alt mit hår for at slippe. Kan lige se Oliver tømme kasserne lige så hurtigt, som jeg får pakket dem. Det bliver et solidt nej tak.

Har jeg glemt noget??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: